top of page

Sparring &

Rådgivning

Vi sparrer og rådgiver også både private virksomheder, kommuner og frivillige foreninger i deres engagement i frivilligheden. Det kan være i forbindelse med udvikling af overordnede strategier eller mere konkrete projekter. Der kan også være tale om at organisationen gerne vil afprøve en idé eller have input til hvordan organisationen kan udvikle deres engagement i frivilligheden. Nogle gange udvikler samarbejdet til et længerevarende partnerskab, hvor vi sammen undersøger muligheder for, at udvikle på organisationens strategier, ledelsesform eller andet. Det kan være i forbindelse med at udvikle en bedre forståelse blandt sine ansatte eller omkring hvordan man får succes med, at inddrage frivillige i organisationens arbejde. Men det kan også handle om, at organisationen ønsker hjælp til at blive bedre til at beskrive og formidle det den allerede gør eller ønsker at gøre. 

anders la cour_edited_edited_edited.png
anders la cour_edited_edited_edited.png

Nye iagttagelser nye løsninger

Med andre ord, at få sat sprog på nogle af de udfordringer som organisationen oplever og finde frem til nogle mulige veje til løsninger. Det kan også være et samarbejde om at tilvejebringe en viden som organisationen endnu ikke har. F.eks. hvad det er der motiverer deres frivillige og hvordan ledelsen bedst kan understøtte denne, og skabe en meningsfuld kontekst, hvor de frivillige ikke mister deres motivation, men tværtimod udvikler den og gør det mere sandsynligt at organisationen kan fastholde sine frivillige og rekruttere nye.

Nye muligheder

Det er i sagens natur helt op til din organisation hvad den ønsker at blive udfordret på. Men ofte resulterer samarbejdet i, at din organisation opdager, at udfordringerne og deres løsninger ligger helt andre steder end der, hvor den måske i starten havde forventet det.

bottom of page